Outreach Chiapas

Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet i min blog igen, og wow, der er sket meget siden sidst.

Jeg er kommet til den sidste dag i chiapas, og dagen går med afslapning inden nattens bustur til mexico city hvor vi debriefer i 2 dage inden vi hopper på bussen mod mazatlan, så den 28 timers bustur bliver opdelt i 2.

I chiapas ankom vi for 3 uger siden til byen San Christobal. Det er en rigtig dejlig by som er holdt i kolonialsk stil. Det betyder at selv macdonalds holder stilen lige indtil man kommer indenfor :)

Men i Chiapas boede og arbejdede vi sammen med en ywam base. Vi lavede en masse forskellige ting forskellige steder i byen og vi havde en del kontakt med en lille kirke,.

efter små 2 uger tog vi på en tur til de indfødte i Chiapas, og det var rigtigt intressant. Vi startede med at basen kørte os ud til en lille by. Derfra blev vi sendt med flere mindre taxier som kørte gennem bjergene på små og virkelig virkelig dårlige veje hvor basens store vogn aldrig ville havet kunne komme frem.

Vi blev alle sat af det samme sted i siden af en vej hvor det eneste omkring var en lille butik (solgte cola, vand, kiks og ikke meget mere) og herfra gik turen til fods ad små stier. Den første kirke/landsby (med landsby menes der en klynge af 2 - 3 huse og en kirke) lå heldigvis ret tæt, så vi var fremme efter 30 minutters gang ned af en bjergside gennem junglen. Her overnattede vi 2 nætter inden vi tog videre. Vi holdt 4 eller 5 gudstjenester i den tid, og de lokale tog godt imod os og slagtede en kalkun til os en af dagene.. ellers bestod maden af bønner, tortillaz og æg. (og friske bananner lige fra palmerne) Alt madlavingen foregik over bål og slagning af kalkunen foregik på jordgulvet dækket af nogle friske palmegrene.

Badning og tøjvask foregik i en nærliggende flod, og drikkevand fra et lille vandhul. Det var rigtigt sjovt at bade i floden og dens naturlige vandfald, men vandet var ikke det regneste :)

De indfødte i chiapas snakker kun meget lidt spansk og det er mændene, så det var en udfordring at snakke med folk, men alle folk var meget flinke, selvom nogle engang i mellem stirrede lidt når vi hvide vesterlændinge  kom vandrende gennem deres jungle på vej til floden. Folk bor nemlig meget spredt rundt om i junglen, og ikke alle er en del af kirken.

da vi tog videre var vandreturen med alt vores oppakning noget længere da vi først skulle tilbage op af bjerget til vejen og derefter ned i en langt dybere dal hvor vi gik nedad i næsten 2 timer før vi nåede til "landsbyen"

Her lå kirken lige ved en stor flod så det var dejligt, og en virkelig smuk flod som vi hurtigt tog et bad i da vi ankom meget svedige.

her tilbragte vi en nat inden vi tog videre til en rigtig landsby (måske et par hundrede indbyggere) som havde en vej så biler kunne komme dertil. Eneste ting var at natten inden vi skulle gå derover (rigtig lang og hård gåtur op af et bjerg) blev mig og en anden på holdet syg og vi kastede begge op om natten, jeg blev heldigvis skånet for diare, som ellers er let at pådrage sig i mexico. Næste dag inden vi skulle gå holdt jeg en prædiken/tale i kirken på trods af at jeg ikke havde sovet natten forinden, men det gik godt. Og jeg håber de indfødte forstod og ikke formeget af meningen forsvandt når det først blev oversat til spansk for derefter at blive oversat til tzotzil..

Men jeg klarede den lange og meget hårde gårtur som tog et sted mellem 3 og 4 timer og vi kom frem til den sidste landsby. her holdt vi en sidste gudstjeneste inden vi gik til ro og vendte snuden hjem tidligt næste morgen..

Efter vores tur til de indførdte tog vi til tuxla for at bo de sidste par dage inden busturen til mexico city. Her bor vi hos en famillie hvor manden er norsk og kvinden er brazilliansk, det er lidt sjovt at jeg har nogen som jeg kan snakke dansk med, da de begge kan norsk.

Tuxla er hovedestaden i chiapas og vi har arbejdedet lidt sammen med en kirke her de sidste par dage.

Så det var min outreach i chiapas, og nu er jeg ved at være klare til at komme tilbage nord på til mazatlan, men er lidt spændt på hvor varmt der er, for mazatlan har ryg for at være meget varmt sted om sommeren. (Selvom San Christobal ligger langt længere syd er vejret faktisk meget ligene danmark med kølige temperaturer og regn)

Outreach - Mexico City

Nu er jeg begyndt på outreach og det har været rigtigt godt og hårdt indtil nu.. Outreach startede tirsdag d. 19 April hvor vi om aftenen kørte i bus til Mexico City. Turen var 14 timer og vi var fremme om morgenen..

Her blev vi indlogeret i en kirke hvor vi sover på gulvet. I starten var det hårdt, også fordi jeg var blevet syg et par dage inden vi tog afsted, men jeg har hurtigt vendet mig til at sove på gulvet, har mit gode liggeunderlag :) Vores rum er dog forfærdeligt varmt men vi har lige for nyligt fået en ventilator, så det hjælper lidt.

De første par dage var samme med resten af vores DTS og den gik mest med at få set byen, de forlod os søndag og så var vi alene i min outreach. 11 personer.

På vores outreach har jeg ansvaret for maden sammen med en kun spansk talene pige fra Argentina, det er rigtigt sjovt, men der er en masse at lave, og vi har et stramt buget. Vi er ude og handle næsten hver dag, men det er meget let når der ligger et marked 2 min fra kirken.

Indtil nu har vi lavet nogle forskellige ting, vi har været på husbesøg med præsten i kirken hvor vi bor, vi har været en del af nogle af deres Gudstjenester her i påsken, og vi har været uden i kvarteret og snakke med folk, og holde lidt underholdning for nogle børn i en park.

Mit indtryk er at Mexico City er rigtigt dejlig, og metro systemet er utroligt nemt at finde rundt i, det er dog ret vildt til tider når der er mange mennesker, og så bliver det virkelig til en kamp at komme ind og ud. Byen virker også noget sikrer end Mazatlan  da der er langt fra så meget militær og politi, men der er stadig en del mere end i Danmark,.

Her er lige en video fra min skole, personerne der bliver interviewet er fra den anden dts som lige har holdt afslutning, men der er også massere af folk fra min dts, og Nanna..

La Colonia

Jeg undskylder for stavefejl, måske jeg retter det igennem engang..

Idag var vi ude i kolonien igen, det har vi desværre ikke været siden 2 uger før karneval da der har været forskellige ting, men det var rigtigt godt at være tilbage.

Det var specielt fedt fordi en fra vores hold under karneval havde snakket med en tilfældig mexikaner der fortalte om hvordan at unge kristne i den koloni hvor han boede kom hver uge og hvor glade folk var for at de kom, og da hun spurgte om hvilken koloni det var så var den det vi plejer at besøge, så det var virkelig fedt..

Og vi da vi kom derud idag mødte vi den gruppe af drenge vi normalt spiller med. De fortalte om hvordan de hver onsdag havde ventet på at vi kom, og de troede faktisk at grunden til at vi ikke kom var en situation ved vores sidste besøg hvor en af dem, nok den ældste "jesus" en 30 årig mexikaner havde haft lidt agresivt sprogbrug da han snakkede med os, det var dog ikke noget vi havde tænkt videre over, men de andre drenge troede at det var grunden til at vi var stoppet med at komme, og de fortalte Jesus at han ikke skulle komme der mere,.

men håber virkelig denne misforståelse går over da jeg har snakket en del med Jesus de andre gange vi har været der, og han ellers er rigtig flink, den dag han problemet var tror jeg bare der var lidt misforståelser mellem ham og en fra vores hold..

Så idag fik vi spillet en god og tæt fodboldkamp hvor mit hold vandt, og vi fik en rigtig god snak med dem bagefter. Det var også fedt at se hvordan flere af dem virkelig er begyndt at blive modtagelige overfor det vi snakker med dem om, og om hvordan de ikke har det mindste mod at stoppe en god kamp for at sætte sig ind i skyggen og høre os snakke om Gud..

Og hvad jeg hørte havde de fleste af pigerne også en god dag, de plejer at gå rundt til de forskellige huse og snakke med folk og nok primært kvinderne i deres huse/skure, der efter danske standarter er bygget af affald..

Me encanta Karneval :)

Der sker stadig mange ting her i Mexico og vi har nu fået overstået Karnevallet her i Mazatlan som har været her den sidste tid.

Karnevallet i Mazatlan er en årlig begivenhed og en fest hvor de fleste får fri fra arbejde i de 6 dage det varer. Der er op mod 1 million der besøger karnevallet over de dage og mange kommer fra andre byer for at være med. De sidste par år har der dog været knapt så mange mennesker grundet de stigende uroligheder.







På min DTS er karnevallet en del af vores 3 måneders outreach og derfor har vi haft taget 2 uger ud af det normale skema for at kunne arbejde med karnevallet. Vi lavede mange forskellige ting under karnevallet og havde mange forskellige ministerier som vi deltog i. Jeg var en del af evangalisation indenfor karnevallet, så jeg fik virkelig sat mit spansk på prøve når vi snakkede med folk under høj musik. Heldigvis havde vi en del spansk-engelsk sprogede i vores team så jeg altid kunne gå sammen med en der kunne oversætte for mig når mit spanske ikke slog til.

Men vi havde også mange andre ting. Vi havde folk der stod for en kafe, forbøn, evangilisation undenfor karnevallet og et lille medie hold som fik lavet nogle flotte videoer, som desværre ikke alle er på youtube endnu, men som den i starten af dette indlæg. Hvor man lige kan skimte mig et par gange.

September DTS'en er også kommet tilbage på skolen for at være med til karnevallet, og de afslutter deres DTS om en lille uges tid. Nogle af dem har været på outreach i Mexico og andre i Marokko. Det har været rigtigt hyggeligt at møde dem, men mange nye navne, specielt fordi vi under karnevallet har været op mod hundrede på basen så det er mange at huske.

I hovedetræk forløb karnevallet rigtigt godt, og fik set den flotte parade og hvordan Mexicanerne fejre karneval. Deres musiksmag ved de store scener var dog noget anderledes end min, men det var stadig rigtigt sjovt.

Jeg opdager stadig nye områder hvor Mexico er anderledes end danmark og en af dem er at jeg flere gange er blevet tilbudt at købe marihuana et par hundrede meter fra basen, og det er ikke noget med at prøve at skjule det, de råber og spørger om man er interesseret i at købe marihuana hvis man går forbi, måske er det fordi de ved at politiet har mere alvorlige ting at tage sig til end at stoppe salg af marihuana. Indtil nu har jeg dog bare råbt "No gracias" tilbage, måske det er lige flinkt nok?

Her i Mexico flyer tiden afsted og nu skal vi til at tilbage til det normale skema, men det bliver også godt :)

Tiempo En La Colonia

Kolonien

På skolen har vi hver uge outreach om onsdagen, og de sidste par onsdage har vi besøgt det samme "slum" kvarter. Det er virkelig spændene, men også skræmmende at se huse bygget af pap, affaldstræ og skrot.

Vi plejer at dele os op så nogle spiller fodbold med drengene (alder fra 6 - 18) på en lille støvet fodboldbane, mens andre går rundt og leger med de små piger, eller taler med forældrene. Jeg har mest spillet fodbold, hvor vi har gjort det sådan at når vi er færdige med at spille fodbold (eller det man skal huske at kalde scoccor :) så samler vi dem og snakker med dem, og fortæller om hvem vi er og hvorfor vi er der. Det er også virkelig fedt at se hvordan de lytter til hvad vi siger og ikke bare er ligeglade.

Sidste onsdag da vi besøgte dem kom nogle af pigerne i snak med en ældre dame som boede derude. Hun fortalte at hun ville få noget træ til at bygge et ekstra skur (som tillæg til hendes meget lille hus). For hende var det dog uoverskueligt da hendes syge mand havde fødselsdag om lørdagen. Vi tilbød derfor at hjælpe hende med at bygge skuret og lave mad til hendes mands fødselsdag.

Så om lørdagen ud til kolonien igen for at hjælpe den gamle dame, uheldigvis da vi kom derud havde hun endnu ikke fået træet så vi kunne ikke bygge "huset", men vi hjalp med at grave huller og gøre alt parat, samt at lave mad. Vi brugte et par timer der og det var rigtigt hyggeligt, for selvom de ikke har de store ejendele så forstår de stadig at gøre noget med de ting de har, og den gamle dame solgte planter så der var meget at se på og vi fik også smagt nogle passionsfrugter og virkelig stærke chilier.

Vi fik lavet maden, men da vi ikke kunne blive til aften fik vi smagt noget af det som var rigtigt godt når man tænker på hvor primitivt det var lavet i et skur uden rindene vand, el eller gas.

VIsite el Pueblo Quelite

Det er nu 4. uge i Mexico og det er fantastisk :)

Weekenden
i weekenden om søndagen var vi nogle stykker fra skolen der besøgte en lille by 1.5 times kørsel udenfor Mazatlan. Vi ville oprindeligt tage bussen, men det var lettere at tage en taxi hele vejen, og ca. 20 kr. for pr. vej pr. person er ikke så galt når det var en så lang tur. Det var sjovt at se mexico gennem den åbne taxi, men blev også lidt overrasket da min forestilling af mexico ikke helt stemte overens med virkeligheden. Mexico er nemlig et rigtigt frodigt land med massere af planter, træer og vegetation, og slet ikke så ørkenagtigt som jeg forestillede mig. Der er dog vist et par af staterne der har ørken, men ellers er Mexico et virkeligt frodigt land, men også meget støvet :)

På turen tog vi billedet herover på en lille bakke/bjerg hvor der var rigtigt god udsigt over byen, og ellers var det bare en super hyggelig og sjov dag hvor vi red på æsler gennem byen, og spiste lækker og billig mad på en lille hyggelig resturent. Lige før vi skulle hjem fik jeg også købt en dvd af en gade sælger, det er ikke tit man kan finde Løvernes Konge 1 - 3 samt Toy Story 1 - 3 i samme cover til 10 kr. har dog ikke set om de virker endnu.

Stranden 
Dagen før denne tur var vi på en lille strand som bliver kaldet stony beach. Vi sejlede derover, selvom det er en halvø, men det ville være en lang omvej. Vi var også ude og bade og det var rigtigt sjovt med de kæmpe store bølger. De er noget større end jeg er vandt til fra danmark, og de kunne let slå en hårdt ned i sandbunden hvis man ikke passede på.

Forrige Weekend
Weekenden før var vi nogle stykker der spiste brunch på en resturent hvorefter vi besøgte et stort akvarium de havde i Mazatlan, der var massere fisk og andre dyr så det var rigtigt hyggeligt at gå rundt i deres park. Vi fandt også en krokodille som lå helt op til hegnet krokodille buret, og på trods af advarsler om at stikke hænderne derind tog vi mod til os og vi alle prikkede til den, for hvor tit får man lige chancen for at røre en krokodille? Vi så også et søløve show hvor Nanna blev gennemblødt og fik et kys af en søløve.



Det er rigtigt sjovt at se fuglene her i mazatlan, fordi der er så mange nye slags om jeg ikk er vandt til i Danmark. Der er f.eks. mange pelikaner, grippe og kolibrier.

Jeg nyder stadig maden hernede, men har også smagt på noget stærkt salsa sidste fredag til "Taco Night" som vi har engang i mellem, og lige et lille tip, når man spørger en mexikaner om hvor stærkt det er og personen svarer "you will cry" så stol på det ;)