Outreach Chiapas

Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet i min blog igen, og wow, der er sket meget siden sidst.

Jeg er kommet til den sidste dag i chiapas, og dagen går med afslapning inden nattens bustur til mexico city hvor vi debriefer i 2 dage inden vi hopper på bussen mod mazatlan, så den 28 timers bustur bliver opdelt i 2.

I chiapas ankom vi for 3 uger siden til byen San Christobal. Det er en rigtig dejlig by som er holdt i kolonialsk stil. Det betyder at selv macdonalds holder stilen lige indtil man kommer indenfor :)

Men i Chiapas boede og arbejdede vi sammen med en ywam base. Vi lavede en masse forskellige ting forskellige steder i byen og vi havde en del kontakt med en lille kirke,.

efter små 2 uger tog vi på en tur til de indfødte i Chiapas, og det var rigtigt intressant. Vi startede med at basen kørte os ud til en lille by. Derfra blev vi sendt med flere mindre taxier som kørte gennem bjergene på små og virkelig virkelig dårlige veje hvor basens store vogn aldrig ville havet kunne komme frem.

Vi blev alle sat af det samme sted i siden af en vej hvor det eneste omkring var en lille butik (solgte cola, vand, kiks og ikke meget mere) og herfra gik turen til fods ad små stier. Den første kirke/landsby (med landsby menes der en klynge af 2 - 3 huse og en kirke) lå heldigvis ret tæt, så vi var fremme efter 30 minutters gang ned af en bjergside gennem junglen. Her overnattede vi 2 nætter inden vi tog videre. Vi holdt 4 eller 5 gudstjenester i den tid, og de lokale tog godt imod os og slagtede en kalkun til os en af dagene.. ellers bestod maden af bønner, tortillaz og æg. (og friske bananner lige fra palmerne) Alt madlavingen foregik over bål og slagning af kalkunen foregik på jordgulvet dækket af nogle friske palmegrene.

Badning og tøjvask foregik i en nærliggende flod, og drikkevand fra et lille vandhul. Det var rigtigt sjovt at bade i floden og dens naturlige vandfald, men vandet var ikke det regneste :)

De indfødte i chiapas snakker kun meget lidt spansk og det er mændene, så det var en udfordring at snakke med folk, men alle folk var meget flinke, selvom nogle engang i mellem stirrede lidt når vi hvide vesterlændinge  kom vandrende gennem deres jungle på vej til floden. Folk bor nemlig meget spredt rundt om i junglen, og ikke alle er en del af kirken.

da vi tog videre var vandreturen med alt vores oppakning noget længere da vi først skulle tilbage op af bjerget til vejen og derefter ned i en langt dybere dal hvor vi gik nedad i næsten 2 timer før vi nåede til "landsbyen"

Her lå kirken lige ved en stor flod så det var dejligt, og en virkelig smuk flod som vi hurtigt tog et bad i da vi ankom meget svedige.

her tilbragte vi en nat inden vi tog videre til en rigtig landsby (måske et par hundrede indbyggere) som havde en vej så biler kunne komme dertil. Eneste ting var at natten inden vi skulle gå derover (rigtig lang og hård gåtur op af et bjerg) blev mig og en anden på holdet syg og vi kastede begge op om natten, jeg blev heldigvis skånet for diare, som ellers er let at pådrage sig i mexico. Næste dag inden vi skulle gå holdt jeg en prædiken/tale i kirken på trods af at jeg ikke havde sovet natten forinden, men det gik godt. Og jeg håber de indfødte forstod og ikke formeget af meningen forsvandt når det først blev oversat til spansk for derefter at blive oversat til tzotzil..

Men jeg klarede den lange og meget hårde gårtur som tog et sted mellem 3 og 4 timer og vi kom frem til den sidste landsby. her holdt vi en sidste gudstjeneste inden vi gik til ro og vendte snuden hjem tidligt næste morgen..

Efter vores tur til de indførdte tog vi til tuxla for at bo de sidste par dage inden busturen til mexico city. Her bor vi hos en famillie hvor manden er norsk og kvinden er brazilliansk, det er lidt sjovt at jeg har nogen som jeg kan snakke dansk med, da de begge kan norsk.

Tuxla er hovedestaden i chiapas og vi har arbejdedet lidt sammen med en kirke her de sidste par dage.

Så det var min outreach i chiapas, og nu er jeg ved at være klare til at komme tilbage nord på til mazatlan, men er lidt spændt på hvor varmt der er, for mazatlan har ryg for at være meget varmt sted om sommeren. (Selvom San Christobal ligger langt længere syd er vejret faktisk meget ligene danmark med kølige temperaturer og regn)

Outreach - Mexico City

Nu er jeg begyndt på outreach og det har været rigtigt godt og hårdt indtil nu.. Outreach startede tirsdag d. 19 April hvor vi om aftenen kørte i bus til Mexico City. Turen var 14 timer og vi var fremme om morgenen..

Her blev vi indlogeret i en kirke hvor vi sover på gulvet. I starten var det hårdt, også fordi jeg var blevet syg et par dage inden vi tog afsted, men jeg har hurtigt vendet mig til at sove på gulvet, har mit gode liggeunderlag :) Vores rum er dog forfærdeligt varmt men vi har lige for nyligt fået en ventilator, så det hjælper lidt.

De første par dage var samme med resten af vores DTS og den gik mest med at få set byen, de forlod os søndag og så var vi alene i min outreach. 11 personer.

På vores outreach har jeg ansvaret for maden sammen med en kun spansk talene pige fra Argentina, det er rigtigt sjovt, men der er en masse at lave, og vi har et stramt buget. Vi er ude og handle næsten hver dag, men det er meget let når der ligger et marked 2 min fra kirken.

Indtil nu har vi lavet nogle forskellige ting, vi har været på husbesøg med præsten i kirken hvor vi bor, vi har været en del af nogle af deres Gudstjenester her i påsken, og vi har været uden i kvarteret og snakke med folk, og holde lidt underholdning for nogle børn i en park.

Mit indtryk er at Mexico City er rigtigt dejlig, og metro systemet er utroligt nemt at finde rundt i, det er dog ret vildt til tider når der er mange mennesker, og så bliver det virkelig til en kamp at komme ind og ud. Byen virker også noget sikrer end Mazatlan  da der er langt fra så meget militær og politi, men der er stadig en del mere end i Danmark,.

Her er lige en video fra min skole, personerne der bliver interviewet er fra den anden dts som lige har holdt afslutning, men der er også massere af folk fra min dts, og Nanna..

La Colonia

Jeg undskylder for stavefejl, måske jeg retter det igennem engang..

Idag var vi ude i kolonien igen, det har vi desværre ikke været siden 2 uger før karneval da der har været forskellige ting, men det var rigtigt godt at være tilbage.

Det var specielt fedt fordi en fra vores hold under karneval havde snakket med en tilfældig mexikaner der fortalte om hvordan at unge kristne i den koloni hvor han boede kom hver uge og hvor glade folk var for at de kom, og da hun spurgte om hvilken koloni det var så var den det vi plejer at besøge, så det var virkelig fedt..

Og vi da vi kom derud idag mødte vi den gruppe af drenge vi normalt spiller med. De fortalte om hvordan de hver onsdag havde ventet på at vi kom, og de troede faktisk at grunden til at vi ikke kom var en situation ved vores sidste besøg hvor en af dem, nok den ældste "jesus" en 30 årig mexikaner havde haft lidt agresivt sprogbrug da han snakkede med os, det var dog ikke noget vi havde tænkt videre over, men de andre drenge troede at det var grunden til at vi var stoppet med at komme, og de fortalte Jesus at han ikke skulle komme der mere,.

men håber virkelig denne misforståelse går over da jeg har snakket en del med Jesus de andre gange vi har været der, og han ellers er rigtig flink, den dag han problemet var tror jeg bare der var lidt misforståelser mellem ham og en fra vores hold..

Så idag fik vi spillet en god og tæt fodboldkamp hvor mit hold vandt, og vi fik en rigtig god snak med dem bagefter. Det var også fedt at se hvordan flere af dem virkelig er begyndt at blive modtagelige overfor det vi snakker med dem om, og om hvordan de ikke har det mindste mod at stoppe en god kamp for at sætte sig ind i skyggen og høre os snakke om Gud..

Og hvad jeg hørte havde de fleste af pigerne også en god dag, de plejer at gå rundt til de forskellige huse og snakke med folk og nok primært kvinderne i deres huse/skure, der efter danske standarter er bygget af affald..

Me encanta Karneval :)

Der sker stadig mange ting her i Mexico og vi har nu fået overstået Karnevallet her i Mazatlan som har været her den sidste tid.

Karnevallet i Mazatlan er en årlig begivenhed og en fest hvor de fleste får fri fra arbejde i de 6 dage det varer. Der er op mod 1 million der besøger karnevallet over de dage og mange kommer fra andre byer for at være med. De sidste par år har der dog været knapt så mange mennesker grundet de stigende uroligheder.







På min DTS er karnevallet en del af vores 3 måneders outreach og derfor har vi haft taget 2 uger ud af det normale skema for at kunne arbejde med karnevallet. Vi lavede mange forskellige ting under karnevallet og havde mange forskellige ministerier som vi deltog i. Jeg var en del af evangalisation indenfor karnevallet, så jeg fik virkelig sat mit spansk på prøve når vi snakkede med folk under høj musik. Heldigvis havde vi en del spansk-engelsk sprogede i vores team så jeg altid kunne gå sammen med en der kunne oversætte for mig når mit spanske ikke slog til.

Men vi havde også mange andre ting. Vi havde folk der stod for en kafe, forbøn, evangilisation undenfor karnevallet og et lille medie hold som fik lavet nogle flotte videoer, som desværre ikke alle er på youtube endnu, men som den i starten af dette indlæg. Hvor man lige kan skimte mig et par gange.

September DTS'en er også kommet tilbage på skolen for at være med til karnevallet, og de afslutter deres DTS om en lille uges tid. Nogle af dem har været på outreach i Mexico og andre i Marokko. Det har været rigtigt hyggeligt at møde dem, men mange nye navne, specielt fordi vi under karnevallet har været op mod hundrede på basen så det er mange at huske.

I hovedetræk forløb karnevallet rigtigt godt, og fik set den flotte parade og hvordan Mexicanerne fejre karneval. Deres musiksmag ved de store scener var dog noget anderledes end min, men det var stadig rigtigt sjovt.

Jeg opdager stadig nye områder hvor Mexico er anderledes end danmark og en af dem er at jeg flere gange er blevet tilbudt at købe marihuana et par hundrede meter fra basen, og det er ikke noget med at prøve at skjule det, de råber og spørger om man er interesseret i at købe marihuana hvis man går forbi, måske er det fordi de ved at politiet har mere alvorlige ting at tage sig til end at stoppe salg af marihuana. Indtil nu har jeg dog bare råbt "No gracias" tilbage, måske det er lige flinkt nok?

Her i Mexico flyer tiden afsted og nu skal vi til at tilbage til det normale skema, men det bliver også godt :)

Tiempo En La Colonia

Kolonien

På skolen har vi hver uge outreach om onsdagen, og de sidste par onsdage har vi besøgt det samme "slum" kvarter. Det er virkelig spændene, men også skræmmende at se huse bygget af pap, affaldstræ og skrot.

Vi plejer at dele os op så nogle spiller fodbold med drengene (alder fra 6 - 18) på en lille støvet fodboldbane, mens andre går rundt og leger med de små piger, eller taler med forældrene. Jeg har mest spillet fodbold, hvor vi har gjort det sådan at når vi er færdige med at spille fodbold (eller det man skal huske at kalde scoccor :) så samler vi dem og snakker med dem, og fortæller om hvem vi er og hvorfor vi er der. Det er også virkelig fedt at se hvordan de lytter til hvad vi siger og ikke bare er ligeglade.

Sidste onsdag da vi besøgte dem kom nogle af pigerne i snak med en ældre dame som boede derude. Hun fortalte at hun ville få noget træ til at bygge et ekstra skur (som tillæg til hendes meget lille hus). For hende var det dog uoverskueligt da hendes syge mand havde fødselsdag om lørdagen. Vi tilbød derfor at hjælpe hende med at bygge skuret og lave mad til hendes mands fødselsdag.

Så om lørdagen ud til kolonien igen for at hjælpe den gamle dame, uheldigvis da vi kom derud havde hun endnu ikke fået træet så vi kunne ikke bygge "huset", men vi hjalp med at grave huller og gøre alt parat, samt at lave mad. Vi brugte et par timer der og det var rigtigt hyggeligt, for selvom de ikke har de store ejendele så forstår de stadig at gøre noget med de ting de har, og den gamle dame solgte planter så der var meget at se på og vi fik også smagt nogle passionsfrugter og virkelig stærke chilier.

Vi fik lavet maden, men da vi ikke kunne blive til aften fik vi smagt noget af det som var rigtigt godt når man tænker på hvor primitivt det var lavet i et skur uden rindene vand, el eller gas.

VIsite el Pueblo Quelite

Det er nu 4. uge i Mexico og det er fantastisk :)

Weekenden
i weekenden om søndagen var vi nogle stykker fra skolen der besøgte en lille by 1.5 times kørsel udenfor Mazatlan. Vi ville oprindeligt tage bussen, men det var lettere at tage en taxi hele vejen, og ca. 20 kr. for pr. vej pr. person er ikke så galt når det var en så lang tur. Det var sjovt at se mexico gennem den åbne taxi, men blev også lidt overrasket da min forestilling af mexico ikke helt stemte overens med virkeligheden. Mexico er nemlig et rigtigt frodigt land med massere af planter, træer og vegetation, og slet ikke så ørkenagtigt som jeg forestillede mig. Der er dog vist et par af staterne der har ørken, men ellers er Mexico et virkeligt frodigt land, men også meget støvet :)

På turen tog vi billedet herover på en lille bakke/bjerg hvor der var rigtigt god udsigt over byen, og ellers var det bare en super hyggelig og sjov dag hvor vi red på æsler gennem byen, og spiste lækker og billig mad på en lille hyggelig resturent. Lige før vi skulle hjem fik jeg også købt en dvd af en gade sælger, det er ikke tit man kan finde Løvernes Konge 1 - 3 samt Toy Story 1 - 3 i samme cover til 10 kr. har dog ikke set om de virker endnu.

Stranden 
Dagen før denne tur var vi på en lille strand som bliver kaldet stony beach. Vi sejlede derover, selvom det er en halvø, men det ville være en lang omvej. Vi var også ude og bade og det var rigtigt sjovt med de kæmpe store bølger. De er noget større end jeg er vandt til fra danmark, og de kunne let slå en hårdt ned i sandbunden hvis man ikke passede på.

Forrige Weekend
Weekenden før var vi nogle stykker der spiste brunch på en resturent hvorefter vi besøgte et stort akvarium de havde i Mazatlan, der var massere fisk og andre dyr så det var rigtigt hyggeligt at gå rundt i deres park. Vi fandt også en krokodille som lå helt op til hegnet krokodille buret, og på trods af advarsler om at stikke hænderne derind tog vi mod til os og vi alle prikkede til den, for hvor tit får man lige chancen for at røre en krokodille? Vi så også et søløve show hvor Nanna blev gennemblødt og fik et kys af en søløve.



Det er rigtigt sjovt at se fuglene her i mazatlan, fordi der er så mange nye slags om jeg ikk er vandt til i Danmark. Der er f.eks. mange pelikaner, grippe og kolibrier.

Jeg nyder stadig maden hernede, men har også smagt på noget stærkt salsa sidste fredag til "Taco Night" som vi har engang i mellem, og lige et lille tip, når man spørger en mexikaner om hvor stærkt det er og personen svarer "you will cry" så stol på det ;)

Una quesadilla

I aften gik vi op på en bakke/bjerg hvor der var en fantastisk udsigt over mazatlán. Det var rigtigt flot og vil se om jeg kan få oploadet et billede senere.

Bagefter fik gik vi ned i byen og spiste i et gade-køkken. Det var rigtigt sjovt at se hvordan de bare havde sat et køkken op på vejen med stole og borde hvor mexikanske famillier kommer ned og spiser, det var heller ikke særligt dyrt. Jeg tror dog aldrig det var gået i danmark, men det virker ikke til mexicanerne går så meget op i regler.

Jeg fik en Quesadilla til 20 pesos som var rigtig god og dertil fik jeg en sodavand som Nanna købte i en kiosk til 5 pesos. pesos er cirka det dobbelte af danske kroner, så det var ret billigt. Generelt er tingene faktisk ikke så billige som man skulle tro. I de helt små butikker er tingene billige, men jo større butikkerne bliver, jo dyrer bliver det. Deres store supermarkeder har cirka samme priser som i danmark.

Nunca más :)

I dag var jeg på vaskeriet med et par amerikanere og en mexikansk pige fra staff. På vejen mødte vi kvinden som kører vaskeriet. Hun var gået i stå midt i et kryds hvor hun spurgte os (på spansk) om nogen af os vidste hvordan man kørte bil, da hun var ved at lære det. Hun kørte i en rigtig gammel slidt rød personbil.

Da alle amerikanerne var vant til automatgear, og Lu kun havde kørt meget lidt. Så det blev det mig der skulle køre hende til hendes butik. Det var lidt specielt at få nøglerne i hånden fra en kvinde jeg aldrig før har mødt og som kun kendte os gennem Lu som der plejer at bruge vaskeriet, men hun stolede på mig.

Lu kørte med i bilen så hun kunne oversætte for damen, for så godt er mit spanske heller ikke endnu. Det var lidt specielt at køre i Mexico da de ikke har det samme forhold til trafikken. Det virker ikke som om der er så mange regler, og man kører bare som det lige passer, og det vidner de mange buler i bilerne også om, men vi skulle ikke så langt, så det var jeg godt tilfreds med :)

Jeg har også forsøgt at stå på skateboard for første gang sammen med 2 amerikanere som heller ikke havde gjort så meget i det, det var rigtigt sjovt, men svært, og har fået mine første skrammer, men ikke så slemt, har dog stadig lidt ondt i min ankel.

I morges var vi oppe og bede for Mazatlán oppe på et bjerg tæt ved byen, der skulle have været god udsigt, men for allerførste gang mens jeg har været her var der tåget fra morgenen, så vi kunne ikke rigtigt se noget, men det var en meget fed oplevelse, og det er noget en af de lokale kirker gør fast hver lørdag morgen hvor de bringer instrumenter op af bjerget og så synger og beder.

Vamos a la playas

I dag har hele holdet været på stranden. Det var super hyggeligt og perfekt vejr, ikke for varmt og ikke for koldt. Jeg og en amerikaner udforskede nogle klipper hvor vi så massere af krapper og fisk.

Der var en super hyggelig stemning på stranden og jeg var ude og surfe i stillehavet. Det var super fedt, men også rigtigt svært, men jeg er optimistisk og sikker på at jeg nok skal lære det. Der var nogle fantastiske bølger, men man får også virkelig respekt for havet, der var specielt en virkelig stor bølge mens vi var ude hvor vi alle blev væltet omkuld meget større end jeg nogensinde har oplevet i vester-havet på trods af at det slet ikke blæste.

Stranden vi var på ligger er en 20 minutters kørsel fra basen, men det er let at komme derhen da man i deres små lad taxier godt kan sidde 10 personer, men så sidder man også lidt klemt, dog er sikkerheden i dem ikke den bedste, men det ser ikke ud til at genere mexikanerne der istedet for at købe personbiler bare køber ladbiler og lader passagerer sidde på ladet. Ved stranden ligger en hyggelig kaffebar der bliver kørt af nogle venner af ywam så vi kan låne deres surfboards gratis som de normalt lejer ud, så det er super fedt.

Una gran familia

Første Indtryk

Det er ikke helt til at fatte men nu sidder jeg så i Mexico. Jeg ankom i søndags og mødte Chris som er vores hold leder der samlede mig op i lufthavnen. Der var en 40 minutters tur til basen hvor vi kørte forbi en konvoj af åbne politivogne hvor der på ladet af hver sad 4 kampklædte betjente med maskingeværer, skudsikre veste og maskerede med elefanthuer. Så det med at Mexico er usikkert er ikke helt overdrevet, men det er dejligt at vide at de ikke bare lader narko kartellerne (som der findes et par stykker af i Sinloa hvor Mazatlañ ligger) køre showet. Jeg har også hørt at militæret er indsat i staten, men dem har jeg ikke set endnu.

Ankomsten

Det var fantastisk at komme til basen da alle bare var super venlige og imødekomne, selvom jeg var sindsyg træt. Jeg kom midt i aftensmaden som efter mexicansk tradition "es una muy importante comida." Det er et samlings punktet for skolen og flere tilknyttede familier, så det er rigtigt hyggeligt. På sengen havde jeg fået et velkomstbrev samt noget forskelligt lokalt mexikansk slik som smager okay :)

Maden

Maden på basen er en blanding af Mexicansk og Amerikansk. Vi får mange forskellige frugter og grønsager og vi spiser massere af bønner, ris, tacos og tortillias. Maden er dejligt varieret, men man kan godt mærke den er amerikansk inspireret. Her til formiddags snack fik vi f.eks. grilled chesse sandwitches, som er ost mellem 2 stykker toastbrød stegt i olie, eller i går fik vi amerikanske pandekager med sirup og nutella, og i forgårds hvor vi fik nachos med ost, salat og salsa til middagsmad.

Byen

Mazatlañ virker indtil vidrere som en virkelig dejlig by. Den har nogle fantastiske kyststrækninger hvor man kan løbe på fortorvet langs kysten som strækker sig cirka 7 - 8 km. I downtown er der hyggelige markeder, musik og massere af mennesker. Det er fedt at se en anden kultur hvor folk bare sidder på en bænk i byen og spiller kort eller spiller musik.

Skolen

Vi begyndte mandag, og hele denne uge bruges til at lære hinanden og skolen at kende. Der er rigtigt mange regler og ting som de bliver nød til at fortælle os, og selvom nogle af dem kan virke underlige og til tider irreterende så tror jeg de er grunden til at der er så fedt et fællesskab her. Vi har også hørt om de forskellige tjenester skolen kører og det er bare fantastisk at se hvordan de brænder for det de gør, og inspirerende hvordan nogle klarer at leve uden større jordiske besiddelser.

Vi har alle fået nogle forskellige work-duties, og min er at lave mad. Så hver aften mandag til fredag laver jeg aftensmad sammen med et par andre. Det er rigtigt sjovt at prøve at lave mexicansk mad, selvom køkkenet er noget under dansk standart.

Skolen er meget anderledes end noget jeg nogensinde har prøvet i danmark, og også meget anderledes end jeg havde forventet, selvom jeg var klar på lidt af et chok, men indtil videre er jeg rigtigt glad for det.

Viajo a México

Jeg har skrevet dette lidt forskellige tidspunkter, så tag dig ikke af tiden som det er skrevet i, eller alle fejlene, har ikke lige haft så meget til til at læse det igennem med alle de ting jeg oplever hernede. Jeg fik taget et billede med min mobil i alle lufthavnene, undtagen lige mazatlán.


Aalborg

Så blev det dagen hvor jeg skulle afsted mod DTS i Mexico, og jeg har gennem dagen skrevet lidt om hvordan turen gik. Det meste blev skrevet i en mørk flyver på vej over atlanten.

Dagen startede kl. 7 d. 8 Januar med gråvejr og regn. Jeg ankom til Aalborg lufthavn lidt over kl. 9. Hvor min far og lillebror tog med for at sige farvel. Efter lidt problemer med at indcheke min baggage hele vejen fik jeg mit boardingpass og fløj fra aalborg kl. 10.50.

Turen var med SAS og der manglede ikke noget, dagens avis, kaffe og rundstykker. Efter en smuk men kort tur over skyerne, hvor solen altid skinner, var jeg i København.


København

Her var der ingen stress da jeg havde fin tid til flyet der gik mod london kl. 14.55. Der var dog lidt problemer igen da jeg skulle have mit boardingpass. United jeg flyver med havde åbenbart glemt at registrere min elektroniske billet, og blev da også lidt nervøs da den pæne SAS pige Maria rystede fortvivlet på hovedet og begyndte at ringe rundt. Det hele kom heldigvis iorden, og hun fik rettet op på fejlen på min billet.

Da jeg skulle videre så jeg Casper Christensen og Frank Hvam som kom gående lige imod mig.

Jeg kom på flyet til London, Heathrow og efter en lidt længere tur er jeg i england. Under denne tur opdager jeg til min store skuffelse at den bog jeg har taget med af C.S. Lewis er på norsk. Det gik lidt hurtigt da bogen var en erstatning for Bjarne Reuters, Løgnhalsen fra Umbrien, jeg ellers gerne ville have haft med i håndbagagen, men som blev udstemt i ø-rådet til fordel for C. S. Lewis der vejede noget mindre. Min håndgagege har nemlig været lige over maks vægten på 8 kg


London

I London gik det meget hurtigt med bus til terminal 4 hvor jeg sad og ventede en times tid med de andre folk der skulle til New York, og her fik jeg da hurtigt bekræftet min steriotype forestilling af amerikanere da jeg sad og ventede overfor en ”stor” amerikansk familie med far, mor og søn der fyldte godt i lufthavnssæderne.

Jeg fløj fra Heathrow kl. 18.00 og ankom til Newark Liberty i NY omkring 21.30 lokal tid, cirka 9.30 timer tog den. Turen gik stille og roligt med dejlig aftensmad kylling, pasta og salat, lige efter mit hovede, plasticindpakket engangsbestik og serviet, engangsglas, engangstallerkner, engangspakninger med salt og pebber, og med plasticinpakket kage til dessert så kan man næsten ikke ønske mere, det er jo næsten bedre end jul med alle de små pakker man får lov til at åbneJ

Jeg tilbragte turen ved siden af en flink amerikaner som sagde ”God bless you” hver gang jeg nyste, og fik set et par film og serier på deres små skærme, og så er der strøm så jeg lige kan få ladt min bærbar helt op.

Nu er jeg ankommet til Newark og klokken er lidt over 5 dansk tid, så er ved at være lidt træt da jeg ikke har fået sovet endnu. Nu sidder jeg så og venter på at måtte kunne gå gennem security som først åbner kl. 01:00 så jeg kan komme ind og forhåbentligt få et par rolige timer inden turen går til Huston. Uheldigvis kunne jeg ikke få indchecket min baggage hele vejen, og derfor skal jeg have fat i den i Huston hvilket jeg virkelig ikke tror jeg kan nå, men en mand forsikrede mig om at jeg kunne komme på et andet fly.


New York

Jeg kan desværre ikke finde nogen hotspots lige nu, men det kan jeg forhåentligt når jeg kommer gennem security.

Omkring 01:00 gik jeg igennem security ind i det sterile område hvor faciliteterne var noget bedre, og der var da også stadig et par spisesteder der havde åbent. Jeg fik lidt at spise og efter at have gået lidt fandt jeg mn gate hvor jeg sad og forsøgte at få lidt søvn inden jeg skulle boarde kl. 5

Huston

Turen til Huston gik fint, udover at være meget forsinket. Det skyldes vist dårligt vejr så piloten cirklede i lang tid gennem turbulens før vi landede. For sinkelsen gjorde at da jeg stod af flyet var mit sidste fly mod Mazatlan allerede lettet. Jeg fandt et åbent wifi og med helt svagt signal fik jeg skrevet en besked til min skole på facebook at jeg var forsinket.

Jeg skulle derfor have ændret biletten til en anden afgang. Efter at have været ved 3 forskellige check-ind skranker der alle henviste til hinanden fandt jeg en der ville ændre min billet. Der var desværre kun et mere fly den dag som gik til mazatlan, og det var fuldt. Derfor fik jeg 2 nye boardingpass som tog mig over Mexico City og nu med ankomst tidspunkt rykket til 16.40 (lokal tid, dansk tid +8 timer, så rejsen tager ca. 42 timer) i stedet for de 10.25 det oprindeligt skulle have været.  Jeg fik dog et 8$ kort så jeg kunne få noget at spise, og jeg fandt et fint sted hvor jeg fik noget ris og ”orange chicken” som faktisk smagte rigtigt godt. Herefter gik jeg til gaten hvor jeg også fandt et åbent wifi så jeg kunne give skolen bedre besked.

Nu sidder jeg så i flyet på vej til Mexico City verdens 2. største by og håber vejret er klart så jeg kan se byen når vi lander, jeg har en vinduesplads med ekstra benplads så dete er super.


Mexico City

Vejret var klart og jeg fik set Mexico City fra luften som er helt åndsvag stor, efter et kort og forvirrende stop i mexico city hvor jeg skulle gennem immigration, customs og security fandt jeg min gate og boardede et lille bitte fly. Turen til Mazatlan tog et par timer og udsigten da vi kom til stillehavet var helt fantastisk, ville gerne have taget billeder, men min mobil skulle være slukket da vi var ved at lande.


Mazatlañ

Jeg ankom til Mazatlan kl. Lidt i fem hvor jeg hurtigt fandt Chris fra skolen, han hjalp mig med at snakke med flyselvskabet der havde smidt min taske væk i Mexico City, heldigvis fik jeg den idag, mandag så det var ikke så slemt.

Det var min tur og synes den gik rigtigt godt selvom den var lidt lang.