Una quesadilla

I aften gik vi op på en bakke/bjerg hvor der var en fantastisk udsigt over mazatlán. Det var rigtigt flot og vil se om jeg kan få oploadet et billede senere.

Bagefter fik gik vi ned i byen og spiste i et gade-køkken. Det var rigtigt sjovt at se hvordan de bare havde sat et køkken op på vejen med stole og borde hvor mexikanske famillier kommer ned og spiser, det var heller ikke særligt dyrt. Jeg tror dog aldrig det var gået i danmark, men det virker ikke til mexicanerne går så meget op i regler.

Jeg fik en Quesadilla til 20 pesos som var rigtig god og dertil fik jeg en sodavand som Nanna købte i en kiosk til 5 pesos. pesos er cirka det dobbelte af danske kroner, så det var ret billigt. Generelt er tingene faktisk ikke så billige som man skulle tro. I de helt små butikker er tingene billige, men jo større butikkerne bliver, jo dyrer bliver det. Deres store supermarkeder har cirka samme priser som i danmark.

Nunca más :)

I dag var jeg på vaskeriet med et par amerikanere og en mexikansk pige fra staff. På vejen mødte vi kvinden som kører vaskeriet. Hun var gået i stå midt i et kryds hvor hun spurgte os (på spansk) om nogen af os vidste hvordan man kørte bil, da hun var ved at lære det. Hun kørte i en rigtig gammel slidt rød personbil.

Da alle amerikanerne var vant til automatgear, og Lu kun havde kørt meget lidt. Så det blev det mig der skulle køre hende til hendes butik. Det var lidt specielt at få nøglerne i hånden fra en kvinde jeg aldrig før har mødt og som kun kendte os gennem Lu som der plejer at bruge vaskeriet, men hun stolede på mig.

Lu kørte med i bilen så hun kunne oversætte for damen, for så godt er mit spanske heller ikke endnu. Det var lidt specielt at køre i Mexico da de ikke har det samme forhold til trafikken. Det virker ikke som om der er så mange regler, og man kører bare som det lige passer, og det vidner de mange buler i bilerne også om, men vi skulle ikke så langt, så det var jeg godt tilfreds med :)

Jeg har også forsøgt at stå på skateboard for første gang sammen med 2 amerikanere som heller ikke havde gjort så meget i det, det var rigtigt sjovt, men svært, og har fået mine første skrammer, men ikke så slemt, har dog stadig lidt ondt i min ankel.

I morges var vi oppe og bede for Mazatlán oppe på et bjerg tæt ved byen, der skulle have været god udsigt, men for allerførste gang mens jeg har været her var der tåget fra morgenen, så vi kunne ikke rigtigt se noget, men det var en meget fed oplevelse, og det er noget en af de lokale kirker gør fast hver lørdag morgen hvor de bringer instrumenter op af bjerget og så synger og beder.

Vamos a la playas

I dag har hele holdet været på stranden. Det var super hyggeligt og perfekt vejr, ikke for varmt og ikke for koldt. Jeg og en amerikaner udforskede nogle klipper hvor vi så massere af krapper og fisk.

Der var en super hyggelig stemning på stranden og jeg var ude og surfe i stillehavet. Det var super fedt, men også rigtigt svært, men jeg er optimistisk og sikker på at jeg nok skal lære det. Der var nogle fantastiske bølger, men man får også virkelig respekt for havet, der var specielt en virkelig stor bølge mens vi var ude hvor vi alle blev væltet omkuld meget større end jeg nogensinde har oplevet i vester-havet på trods af at det slet ikke blæste.

Stranden vi var på ligger er en 20 minutters kørsel fra basen, men det er let at komme derhen da man i deres små lad taxier godt kan sidde 10 personer, men så sidder man også lidt klemt, dog er sikkerheden i dem ikke den bedste, men det ser ikke ud til at genere mexikanerne der istedet for at købe personbiler bare køber ladbiler og lader passagerer sidde på ladet. Ved stranden ligger en hyggelig kaffebar der bliver kørt af nogle venner af ywam så vi kan låne deres surfboards gratis som de normalt lejer ud, så det er super fedt.

Una gran familia

Første Indtryk

Det er ikke helt til at fatte men nu sidder jeg så i Mexico. Jeg ankom i søndags og mødte Chris som er vores hold leder der samlede mig op i lufthavnen. Der var en 40 minutters tur til basen hvor vi kørte forbi en konvoj af åbne politivogne hvor der på ladet af hver sad 4 kampklædte betjente med maskingeværer, skudsikre veste og maskerede med elefanthuer. Så det med at Mexico er usikkert er ikke helt overdrevet, men det er dejligt at vide at de ikke bare lader narko kartellerne (som der findes et par stykker af i Sinloa hvor Mazatlañ ligger) køre showet. Jeg har også hørt at militæret er indsat i staten, men dem har jeg ikke set endnu.

Ankomsten

Det var fantastisk at komme til basen da alle bare var super venlige og imødekomne, selvom jeg var sindsyg træt. Jeg kom midt i aftensmaden som efter mexicansk tradition "es una muy importante comida." Det er et samlings punktet for skolen og flere tilknyttede familier, så det er rigtigt hyggeligt. På sengen havde jeg fået et velkomstbrev samt noget forskelligt lokalt mexikansk slik som smager okay :)

Maden

Maden på basen er en blanding af Mexicansk og Amerikansk. Vi får mange forskellige frugter og grønsager og vi spiser massere af bønner, ris, tacos og tortillias. Maden er dejligt varieret, men man kan godt mærke den er amerikansk inspireret. Her til formiddags snack fik vi f.eks. grilled chesse sandwitches, som er ost mellem 2 stykker toastbrød stegt i olie, eller i går fik vi amerikanske pandekager med sirup og nutella, og i forgårds hvor vi fik nachos med ost, salat og salsa til middagsmad.

Byen

Mazatlañ virker indtil vidrere som en virkelig dejlig by. Den har nogle fantastiske kyststrækninger hvor man kan løbe på fortorvet langs kysten som strækker sig cirka 7 - 8 km. I downtown er der hyggelige markeder, musik og massere af mennesker. Det er fedt at se en anden kultur hvor folk bare sidder på en bænk i byen og spiller kort eller spiller musik.

Skolen

Vi begyndte mandag, og hele denne uge bruges til at lære hinanden og skolen at kende. Der er rigtigt mange regler og ting som de bliver nød til at fortælle os, og selvom nogle af dem kan virke underlige og til tider irreterende så tror jeg de er grunden til at der er så fedt et fællesskab her. Vi har også hørt om de forskellige tjenester skolen kører og det er bare fantastisk at se hvordan de brænder for det de gør, og inspirerende hvordan nogle klarer at leve uden større jordiske besiddelser.

Vi har alle fået nogle forskellige work-duties, og min er at lave mad. Så hver aften mandag til fredag laver jeg aftensmad sammen med et par andre. Det er rigtigt sjovt at prøve at lave mexicansk mad, selvom køkkenet er noget under dansk standart.

Skolen er meget anderledes end noget jeg nogensinde har prøvet i danmark, og også meget anderledes end jeg havde forventet, selvom jeg var klar på lidt af et chok, men indtil videre er jeg rigtigt glad for det.

Viajo a México

Jeg har skrevet dette lidt forskellige tidspunkter, så tag dig ikke af tiden som det er skrevet i, eller alle fejlene, har ikke lige haft så meget til til at læse det igennem med alle de ting jeg oplever hernede. Jeg fik taget et billede med min mobil i alle lufthavnene, undtagen lige mazatlán.


Aalborg

Så blev det dagen hvor jeg skulle afsted mod DTS i Mexico, og jeg har gennem dagen skrevet lidt om hvordan turen gik. Det meste blev skrevet i en mørk flyver på vej over atlanten.

Dagen startede kl. 7 d. 8 Januar med gråvejr og regn. Jeg ankom til Aalborg lufthavn lidt over kl. 9. Hvor min far og lillebror tog med for at sige farvel. Efter lidt problemer med at indcheke min baggage hele vejen fik jeg mit boardingpass og fløj fra aalborg kl. 10.50.

Turen var med SAS og der manglede ikke noget, dagens avis, kaffe og rundstykker. Efter en smuk men kort tur over skyerne, hvor solen altid skinner, var jeg i København.


København

Her var der ingen stress da jeg havde fin tid til flyet der gik mod london kl. 14.55. Der var dog lidt problemer igen da jeg skulle have mit boardingpass. United jeg flyver med havde åbenbart glemt at registrere min elektroniske billet, og blev da også lidt nervøs da den pæne SAS pige Maria rystede fortvivlet på hovedet og begyndte at ringe rundt. Det hele kom heldigvis iorden, og hun fik rettet op på fejlen på min billet.

Da jeg skulle videre så jeg Casper Christensen og Frank Hvam som kom gående lige imod mig.

Jeg kom på flyet til London, Heathrow og efter en lidt længere tur er jeg i england. Under denne tur opdager jeg til min store skuffelse at den bog jeg har taget med af C.S. Lewis er på norsk. Det gik lidt hurtigt da bogen var en erstatning for Bjarne Reuters, Løgnhalsen fra Umbrien, jeg ellers gerne ville have haft med i håndbagagen, men som blev udstemt i ø-rådet til fordel for C. S. Lewis der vejede noget mindre. Min håndgagege har nemlig været lige over maks vægten på 8 kg


London

I London gik det meget hurtigt med bus til terminal 4 hvor jeg sad og ventede en times tid med de andre folk der skulle til New York, og her fik jeg da hurtigt bekræftet min steriotype forestilling af amerikanere da jeg sad og ventede overfor en ”stor” amerikansk familie med far, mor og søn der fyldte godt i lufthavnssæderne.

Jeg fløj fra Heathrow kl. 18.00 og ankom til Newark Liberty i NY omkring 21.30 lokal tid, cirka 9.30 timer tog den. Turen gik stille og roligt med dejlig aftensmad kylling, pasta og salat, lige efter mit hovede, plasticindpakket engangsbestik og serviet, engangsglas, engangstallerkner, engangspakninger med salt og pebber, og med plasticinpakket kage til dessert så kan man næsten ikke ønske mere, det er jo næsten bedre end jul med alle de små pakker man får lov til at åbneJ

Jeg tilbragte turen ved siden af en flink amerikaner som sagde ”God bless you” hver gang jeg nyste, og fik set et par film og serier på deres små skærme, og så er der strøm så jeg lige kan få ladt min bærbar helt op.

Nu er jeg ankommet til Newark og klokken er lidt over 5 dansk tid, så er ved at være lidt træt da jeg ikke har fået sovet endnu. Nu sidder jeg så og venter på at måtte kunne gå gennem security som først åbner kl. 01:00 så jeg kan komme ind og forhåbentligt få et par rolige timer inden turen går til Huston. Uheldigvis kunne jeg ikke få indchecket min baggage hele vejen, og derfor skal jeg have fat i den i Huston hvilket jeg virkelig ikke tror jeg kan nå, men en mand forsikrede mig om at jeg kunne komme på et andet fly.


New York

Jeg kan desværre ikke finde nogen hotspots lige nu, men det kan jeg forhåentligt når jeg kommer gennem security.

Omkring 01:00 gik jeg igennem security ind i det sterile område hvor faciliteterne var noget bedre, og der var da også stadig et par spisesteder der havde åbent. Jeg fik lidt at spise og efter at have gået lidt fandt jeg mn gate hvor jeg sad og forsøgte at få lidt søvn inden jeg skulle boarde kl. 5

Huston

Turen til Huston gik fint, udover at være meget forsinket. Det skyldes vist dårligt vejr så piloten cirklede i lang tid gennem turbulens før vi landede. For sinkelsen gjorde at da jeg stod af flyet var mit sidste fly mod Mazatlan allerede lettet. Jeg fandt et åbent wifi og med helt svagt signal fik jeg skrevet en besked til min skole på facebook at jeg var forsinket.

Jeg skulle derfor have ændret biletten til en anden afgang. Efter at have været ved 3 forskellige check-ind skranker der alle henviste til hinanden fandt jeg en der ville ændre min billet. Der var desværre kun et mere fly den dag som gik til mazatlan, og det var fuldt. Derfor fik jeg 2 nye boardingpass som tog mig over Mexico City og nu med ankomst tidspunkt rykket til 16.40 (lokal tid, dansk tid +8 timer, så rejsen tager ca. 42 timer) i stedet for de 10.25 det oprindeligt skulle have været.  Jeg fik dog et 8$ kort så jeg kunne få noget at spise, og jeg fandt et fint sted hvor jeg fik noget ris og ”orange chicken” som faktisk smagte rigtigt godt. Herefter gik jeg til gaten hvor jeg også fandt et åbent wifi så jeg kunne give skolen bedre besked.

Nu sidder jeg så i flyet på vej til Mexico City verdens 2. største by og håber vejret er klart så jeg kan se byen når vi lander, jeg har en vinduesplads med ekstra benplads så dete er super.


Mexico City

Vejret var klart og jeg fik set Mexico City fra luften som er helt åndsvag stor, efter et kort og forvirrende stop i mexico city hvor jeg skulle gennem immigration, customs og security fandt jeg min gate og boardede et lille bitte fly. Turen til Mazatlan tog et par timer og udsigten da vi kom til stillehavet var helt fantastisk, ville gerne have taget billeder, men min mobil skulle være slukket da vi var ved at lande.


Mazatlañ

Jeg ankom til Mazatlan kl. Lidt i fem hvor jeg hurtigt fandt Chris fra skolen, han hjalp mig med at snakke med flyselvskabet der havde smidt min taske væk i Mexico City, heldigvis fik jeg den idag, mandag så det var ikke så slemt.

Det var min tur og synes den gik rigtigt godt selvom den var lidt lang.