Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet i min blog igen, og wow, der er sket meget siden sidst.Jeg er kommet til den sidste dag i chiapas, og dagen går med afslapning inden nattens bustur til mexico city hvor vi debriefer i 2 dage inden vi hopper på bussen mod mazatlan, så den 28 timers bustur bliver opdelt i 2.
I chiapas ankom vi for 3 uger siden til byen San Christobal. Det er en rigtig dejlig by som er holdt i kolonialsk stil. Det betyder at selv macdonalds holder stilen lige indtil man kommer indenfor :)
Men i Chiapas boede og arbejdede vi sammen med en ywam base. Vi lavede en masse forskellige ting forskellige steder i byen og vi havde en del kontakt med en lille kirke,.
efter små 2 uger tog vi på en tur til de indfødte i Chiapas, og det var rigtigt intressant. Vi startede med at basen kørte os ud til en lille by. Derfra blev vi sendt med flere mindre taxier som kørte gennem bjergene på små og virkelig virkelig dårlige veje hvor basens store vogn aldrig ville havet kunne komme frem.
Vi blev alle sat af det samme sted i siden af en vej hvor det eneste omkring var en lille butik (solgte cola, vand, kiks og ikke meget mere) og herfra gik turen til fods ad små stier. Den første kirke/landsby (med landsby menes der en klynge af 2 - 3 huse og en kirke) lå heldigvis ret tæt, så vi var fremme efter 30 minutters gang ned af en bjergside gennem junglen. Her overnattede vi 2 nætter inden vi tog videre. Vi holdt 4 eller 5 gudstjenester i den tid, og de lokale tog godt imod os og slagtede en kalkun til os en af dagene.. ellers bestod maden af bønner, tortillaz og æg. (og friske bananner lige fra palmerne) Alt madlavingen foregik over bål og slagning af kalkunen foregik på jordgulvet dækket af nogle friske palmegrene.
Badning og tøjvask foregik i en nærliggende flod, og drikkevand fra et lille vandhul. Det var rigtigt sjovt at bade i floden og dens naturlige vandfald, men vandet var ikke det regneste :)De indfødte i chiapas snakker kun meget lidt spansk og det er mændene, så det var en udfordring at snakke med folk, men alle folk var meget flinke, selvom nogle engang i mellem stirrede lidt når vi hvide vesterlændinge kom vandrende gennem deres jungle på vej til floden. Folk bor nemlig meget spredt rundt om i junglen, og ikke alle er en del af kirken.
da vi tog videre var vandreturen med alt vores oppakning noget længere da vi først skulle tilbage op af bjerget til vejen og derefter ned i en langt dybere dal hvor vi gik nedad i næsten 2 timer før vi nåede til "landsbyen"
Her lå kirken lige ved en stor flod så det var dejligt, og en virkelig smuk flod som vi hurtigt tog et bad i da vi ankom meget svedige.
her tilbragte vi en nat inden vi tog videre til en rigtig landsby (måske et par hundrede indbyggere) som havde en vej så biler kunne komme dertil. Eneste ting var at natten inden vi skulle gå derover (rigtig lang og hård gåtur op af et bjerg) blev mig og en anden på holdet syg og vi kastede begge op om natten, jeg blev heldigvis skånet for diare, som ellers er let at pådrage sig i mexico. Næste dag inden vi skulle gå holdt jeg en prædiken/tale i kirken på trods af at jeg ikke havde sovet natten forinden, men det gik godt. Og jeg håber de indfødte forstod og ikke formeget af meningen forsvandt når det først blev oversat til spansk for derefter at blive oversat til tzotzil..Men jeg klarede den lange og meget hårde gårtur som tog et sted mellem 3 og 4 timer og vi kom frem til den sidste landsby. her holdt vi en sidste gudstjeneste inden vi gik til ro og vendte snuden hjem tidligt næste morgen..
Efter vores tur til de indførdte tog vi til tuxla for at bo de sidste par dage inden busturen til mexico city. Her bor vi hos en famillie hvor manden er norsk og kvinden er brazilliansk, det er lidt sjovt at jeg har nogen som jeg kan snakke dansk med, da de begge kan norsk.
Tuxla er hovedestaden i chiapas og vi har arbejdedet lidt sammen med en kirke her de sidste par dage.
Så det var min outreach i chiapas, og nu er jeg ved at være klare til at komme tilbage nord på til mazatlan, men er lidt spændt på hvor varmt der er, for mazatlan har ryg for at være meget varmt sted om sommeren. (Selvom San Christobal ligger langt længere syd er vejret faktisk meget ligene danmark med kølige temperaturer og regn)
